LA SPINETTA

Tophuset La Spinetta er en af de førende vinhuse i Piemonte og har været det igennem flere årtier. Det verdenskendte og anerkendte og familieejede vinhus, La Spinetta, er grundlagt i 1977 af Giuseppe Rivetti og Lidia Rivetti. Den oprindelige cantina ligger i Castganole delle Lanze, i det nordøstlige hjørne af Barbaresco-zonen Neive. 

I dag drives vinhuset af de 4 søskende, Giorgio, Giovanna, Carlo og Bruno, med Giorgio Rivetti som den visionære drivkraft.

Med de store Barbareschier og Baroloer realiserede Giorgio sin drøm om at fremstille storslået Nebbiolo på allerhøjeste niveau ud fra sin produktionsfilosofi: fremragende marker, gamle vinstokke, lave høstudbytter, relativt kort maceration og delikat afstemning på nye franske barrique.

Størstedelen af La Spinettas arbejde er dedikeret til vinmarkerne. Disse bliver behandlet med respekt uden brug af kemikalier, pesticider eller kunstgødning. Vinmarkerne dyrkes efter biodynamiske principper. Det resulterer i majestætiske Nebbiolo-vine der er imposante og fløjsbløde. Giorgio formår at forene den enestående, kraftfulde tanninstruktur med forunderlig elegance, som kritkerne har honoreret igennem mange flere årtier.

Anmeldelserne i den internationale presse har dokumenteret det gang på gang: La Spinetta er placeret helt oppe i toppen af hierarkiet – ikke bare i Piemonte men i hele Italien.

gennem generationer

Vi tror fast på, at vi, for at opnå gode resultater, skal have vores vinmarker som højeste prioritet. Vi skal behandle dem med ekstrem dedikation, opmærksomhed og stor respekt. Igennem vores arbejde i vinmarkerne, forstår og respekterer vi markernes rytmer og behov.

Dag efter dag går tilgår vi vinmarkerne med den samme entusiasme og energi, som vi havde, da vi var børn og hjalp vores far i vinmarkerne.

Giorgio Rivetti 

Næste
Næste

CASCINA ORRIZONTE