GIOVANNI ALMONDO

Familien Almondo har haft deres rødder i Montà i hjertet af de bedste Arneismarker i over 600 år. Historisk har vin været en af mange afgrøder hos Almondo, men i 1980 satser Domenico Almondo på produktion af vine af højeste kvalitet og på at sælge dem under egen etiket i stedet for at sælge dem i bulk.
Det viste sig at være en succes; husets top-Arneis Bricco delle Ciliegie regnes af mange for Piemontes bedste hvidvin, og den er at finde på adskillige toprestauranter - særligt i Italien og New York.

Det meste af produktionen er hvidvine - hovedsageligt på Arneis - og resten er rødvine på hhv. Barbera og Nebbiolo. Selvom Almondo mest er kendt for sin top-Arneis, regnes Nebbiolovinene også for at være blandt de bedste fra Roero.

Stilen i de røde vine var tidligere til den modernistiske side med tæt frugt og lagring på nye fade, men efter en ny generation har taget over, stilen blevet traditionel; ingen lagring på nye fade og en meget ren frugtighed.

Forrige
Forrige

LA MORANDINA

Næste
Næste

CONTRATTO