Barbaresco 'Valeirano' 2016

Spar 15% ved køb af 6 flasker.

Vi sælger udelukkende kasser af 6 flasker og rabatten er derfor udregnet i stk. prisen. Disse kommer i smukke, originale La Spinetta-trækasser

Standard flaske 75 cl

Land: Italien

Region: Piemonte

Distrikt: Barbaresco DOCG

Druesort: 100% Nebbiolo, håndhøstede

Serveringstemperatur: 15-16 C º

Alkohol indhold: 14,5%

Vinifikation: 18 mdr på 80% nye franske fade

Velegnet til: kød, fjervildt, lam, tungere pastaretter, trøfler, risotto

Vinen er drikkeklar og gemmepotentialet er 15+ år

Den årlige vinproduktion er omkring 7.000 flasker

Yderligere produktinfo

1997 blev enkelmark Barbaresco ‘Valeirano’ fremstillet for første gang. Der er tale om en af de fineste marker i Barbaresco.  Valeirano er en højt beliggende mark i Treiso, hvilket betyder lidt lavere gennemsnitstemperaturer og dermed at druerne modner lidt senere. Jorden er kalkholdig og indeholder flere og større sten. Jordbundsforholdene i Treiso skaber Barbareschi med stor elegance, mineralitet og fast tannin-struktur. Denne barbaresco er storslået, balanceret, forførende og præcis.

 

Det verdenskendte og familieejede vinhus, La Spinetta, er grundlagt i 1977 af Giuseppe Rivetti og Lidia Rivetti. Den oprindelige cantina ligger i Castganole delle Lanze, i det nordøstlige hjørne af Barbaresco-zonen Neive. I dag drives vinhuset af de 4 søskende, Giorgio, Giovanna, Carlo og Bruno, med Giorgio Rivetti som den visionære drivkraft.

Med de store Barbareschi’er og Barolo’er realiserede Giorgio sin drøm om, at fremstille storslået Nebbiolo på allerhøjeste niveau ud fra sin produktionsfilosofi: fremragende marker, gamle vinstokke, lave høstudbytter, relativt kort maceration og delikat afstemning på nye franske barrique.

Størstedelen af La Spinetta’s arbejde er dedikeret til vinmarkerne. Disse bliver behandlet med respekt uden brug af kemikalier, pesticider eller kunstgødning. Vinmarkerne dyrkes efter biodynamiske principper. Det resulterer i majestætiske Nebbiolo-vine der er imposante og fløjsbløde. Giorgio formår at forene den enestående, kraftfulde tanninstruktur med forunderlig elegance, som kritkerne har honoreret igennem mange flere årtier.

Anmeldelserne i den internationale presse har dokumenteret det gang på gang: La Spinetta er placeret helt oppe i toppen af hierarkiet – ikke bare i Piemonte men i hele Italien. I dag sælges alle Giorgio’s vine per allokation (hvilket betyder at alle vinene på forhånd er udsolgt hver år og dermed får de forskellige importører tildelt en begrænset mængde hvert år).

Du kan læse mere om La Spinetta på La-Spinetta.com

Scroll til toppen

BEKRÆFT AT DU ER OVER 18

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.